Dette er vores bud på den gode studerendes manifest. Initiativet til manifestet er taget ud fra et synspunkt om en manglende stemme i uddannelsesdebatten. Vi har ikke en politisk agenda i forhold til denne debat. Vores agenda er at give et indspark fra de studerendes vinkel. Vi vil engagere og involvere flere studerende. Også dem, der ikke er aktive på nuværende tidspunkt i diverse råd, foreninger, organisationer, sammenslutninger og lignende. Vi underkender ikke disse organers arbejde, men vi er ikke altid enige i den måde, de angriber diskussioner og debatter på, som nogle har gjort. Vi har desværre set en tendens til ansvarsfralæggelse. Vi mener, at vi studerende selv står med et stort ansvar for at få vores uddannelse til at blive en succes - både individuelt og i fællesskab. Dette manifest viser, at der er studerende som selv tager og ser sit eget ansvar. Dette er derfor en opfordring og et opråb til alle studerende.
Dette manifest har ikke et bestemt organ eller person bag sig. Afsenderne er to studerende, hvis tilgang til studielivet er blevet overset, da der ikke har været nogen til at råbe højt i mediebilledet for deres side. Vi er blevet sat i sammenhæng med den ensidige holdning, om at det er alle andres skyld at vi ikke er eller bliver “kloge” nok. Manifestet er et forsøg på at starte en debat om, hvordan vi studerer og hvordan vi tilgår debatterne om vores uddannelse.
Dette er vores første bud på et manifest. Men det er en dynamisk proces, og vi tager ikke patent på sandheden. De syv følgende punkter er ikke en genopfindelse af den dybe tallerken, og nogle vil mene at meget giver sig selv. Omstændighederne gør dog, at vi finder en italesættelse nødvendig, da det ellers bliver taget for givet eller glemmes.
Dette er, hvad vi mener, at den gode studerende skal efterleve og inddrage i sin hverdag. Vi håber, at I vil deltage i debatten. Både om manifestet, men også uddannelseskvalitet og -indhold generelt. Det er os, de studerende, det handler om, og derfor er vores stemme vigtig.
- ALLE, DER VIL STUDERE, HAR RET TIL AT STUDERE!
Men det skal ikke være samfundsdikteret af et rigtigt og et forkert valg. Vi skal studere, hvis vi har lysten og interessen for det. Vælg ikke universitetet fordi dine forældre eller venner gjorde det. Vælg ikke universitetet, fordi andre siger du skal. Den videregående uddannelse bliver for ofte taget for givet, og det nødvendige engagement forsvinder. Det går ud over dine medstuderende og dig selv.
- LAD IKKE STUDENTERORGANISATIONER, RÅD, NÆVN OG ANDRE BESTEMMENDE ORGANER OVERTAGE DIT EGET ANSVAR!
Engagér dig, involér dig. Gør din mening gældende og vær med til at udvikle og forbedre din uddannelse. Vis at du også har en stemme, både når du er enig og uenig.
- VÆR IKKE BANGE FOR AT GÅ I FAGLIG DIALOG ELLER DISKUSSION MED LEKTORER OG FORSKERE!
Viser vi interesse for, viden om og lyst til vores faglighed, viser underviserne os det samme. Nogle af os vælger måske at gå forskningens vej, så start allerede som studerende med at få føling med forskningsmiljøet. Lad ikke forelæsningen kun være forelæsning, hvor holdningerne og spørgsmålene kun kommer fra underviseren. Se i stedet muligheden i at tage en dialog eller diskussion med dem, som forsker i det du har interesse for.
- AT STUDERE FOREGÅR LANGT FRA KUN TIL FORELÆSNINGER, GRUPPEARBEJDE, PENSUMLÆSNING OG EKSAMEN!
Den faglighed vi opøver undervejs i vores studieliv og som vi brænder for, vil uundgåeligt blive anvendt i alle livets aspekter, hvad enten det foregår bevidst eller ubevidst. Ofte bliver det omtalt, som at vi studerende slet ikke bruger nok timer på studiet. For nogle studerende er det måske sandt, men vi må også huske at medregne den tid, der er svær at måle, nedskrive og fastlægge. Eksempler på dette kan være museumsbesøg, koncerter, rejser, at diskutere over en øl eller kop kaffe og på løbeturen. Gør dig selv bevidst om, hvornår din faglighed er i spil, og udnyt enhver chance til at anvende dine kompetencer og viden.
- OPSØG SELV VIDEN - RÆK UD OVER DET, DU PRÆSENTERES FOR OG TAG DET HVERKEN FOR GIVET ELLER UNDERVURDER UDBYTTET!
Det er som studerende, vi kan opsøge det, som tænder os og som vi vil beskæftige os med fremadrettet. Vi kan udvikle specifikke kompetencer, vi kan bruge resten af livet. Vi skal derfor ikke lade os begrænse af pensumlisten, hvis vi har overskud og lyst til at udforske andre aspekter af det, vi interesserer os for.
- HAV TILTRO TIL DINE MEDSTUDERENDES KOMPETENCER - SNAK, DISKUTÉR, ANBEFAL OG BRUG HINANDEN SOM AKTIVER!
Vi skal ikke undervurdere vores medstuderendes viden og evner. Diskussionerne og anbefalingerne styrker os alle. Læs hinandens opgaver og giv respons, snak om teksterne og del inspiration og gode tips med hinanden. Dermed bliver vi bedre og mere effektive studerende i fællesskab.
- UDDANNELSESKVALITET ER IKKE NOGET VI FÅR. KVALITET ER NOGET, VI SKABER SAMMEN - STUDERENDE OG UNDERVISERE.
At studere er ikke at gå i skole. Viden er ikke noget, vi som studerende bare får. Du er ikke en elev, hvor hverdagen er stramt tilrettelagt af en skole, og en lærer fylder dig med alt den viden, du skal bruge for at bestå en eksamen. Det er noget, vi selv skal suge til os og skabe. Kvaliteten af denne viden opstår i samarbejde mellem studerende og undervisere, og studerende imellem. Nok er det et stort ansvar at skulle tilrettelægge en hel uge svarende til et fuldtidsarbejde, men det er et ansvar vi må påtage os og hverken glemme eller nedprioritere. Ansvaret sagde vi ja til i det øjeblik, vi sendte ansøgningen afsted til universitetet. Ansvaret startede det øjeblik, vi var optaget. Vi skal bære vores ansvar med stolthed og rank ryg, også selvom det kan være tungt og svært til tider. Heldigvis har vi medstuderende, familien, venner, forskere, undervisere og studenterorganisationer der kan hjælpe.
For vi skal ikke tage kampen alene, men vi må ikke glemme at påtage os selv, vores eget ansvar for det gode studieliv, og altid lade vores mening blive hørt når det gælder.
Det er forfriskende læsning, og jeg er enig i de fleste pointer. Især to ting rammer for mig hovedet på sømmet: man har ansvar for sin egen læring, og det er de mest indignerede stemmer man hører højest.
SvarSletPå min første dag på kandidaten, som den første ting overhovedet, overhørte jeg to piger, der var sure over at introduktionen blev holdt som en fælles session for informationsvidenskab, digital design kandidat og digital design tilvalg. De mente at deres uddannelse burde være målrettet udelukkende dem, og opførte sig lidt som ofre - et ord i også bruger.
Jeg er gammel. 36 år, faktisk. Jeg har været på universitetet 3 gange nu .. 1998-2000, 2005-2006, og så 2014. Jeg forlod studiet for at arbejde da jeg var 22, og jeg er praktiker med kæmpestort P. Jeg er vant til at blive sat i situationer hvor man bare skal få tingene til at fungere, og derfor var ovenstående bemærkning virkelig noget jeg huskede, fordi det var så opgivende. Jeg skammer mig over at indrømme, at jeg sågar tænkte tanker i retning af at "ungdommen er blevet lidt slap".
Den tanke har jeg heldigvis droppet fuldstændigt igen - for i andre sammenhænge har jeg mødt topmotiverede, positive, energiske, livlige mennesker, der virkelig brænder for deres studium og brænder for at skabe sig en fremtid inden for det felt de elsker. Masser af folk der virkelig engagerer sig i miljøet omkring studiet, og i de forskellige organisationer, værksteder og institutioner (f.eks. DDLab og CAVI), og nærmest lever for at lære.
Jeg er som sagt gammel, og har familie, så den tilgang til studiet kan jeg ikke selv tillade mig længere, hverken i forhold til økonomi eller tid. Men: hvis jeg var 20 idag, og lige gået igang med at studere, ville jeg - i bagklogskabens klare lys, javist - synes, at jeg var i et slaraffenland af muligheder.